Din saldo i CTR (Det centrale Tilskudsregister for medicin) angiver, hvor mange penge du har købt tilskudsberettiget medicin for indenfor dit tilskudsår.
Et tilskudsår er ikke et kalenderår fra januar-december. Tilskudsåret starter, når du køber medicin første gang og kører i ét år fra den dato.
Princippet er, at jo flere penge, du køber tilskudsberettiget medicin for, desto større tilskud får du. Du skal købe for et vist beløb, inden du begynder at få tilskud.
Beløb | Voksne |
0-1.110 kr. | 0 pct. |
1.110-1.865 kr. | 50 pct. |
1.865-4.055 kr. | 75 pct. |
4.055-22.055 kr. | 85 pct. |
Over 22.055 kr. | 100 pct. |
Beløb | Børn |
0-1.110 kr. | 60 pct. |
1.110-1.865 kr. | 60 pct. |
1.865-4.055 kr. | 75 pct. |
4.055- 26.998 kr. | 85 pct. |
Over 26.998 kr. | 100 pct. |
Læs mere i artiklen Sygesikringen og regler for medicintilskud
Du kan ikke se i appen, at du har et særligt medicintilskud. Men apoteket vil beregne den endelige pris med alle de tilskud, du er berettiget til, når de sælger dig medicinen.
Der findes tre typer individuelle tilskud fra sygesikringen, som din læge kan søge for dig hos Lægemiddelstyrelsen:
Desuden kan kommunen yde tilskud til:
Handler du med et apotek, der ikke er i din egen kommunen, eller du ikke plejer at handle med, skal du sikre dig, at de har oplysninger om dine kommunale tilskud.
Læs artiklen Enkelttilskud og forhøjet tilskud til medicin
Læs artiklen Du kan søge din kommune om tilskud til medicin
Hverken apoteket eller appen fratrækker dit tilskud fra "danmark". Apoteket indberetter dine køb til "danmark", som tildeler dig tilskuddet efterfølgende.
Handler du med et andet apotek, end du plejer, bør du sikre dig, at apoteket ved, at du er medlem.